IT- & Digitaliseringsmedarbejder
Vil du som nyuddannet eller studerende i slutningen af dit studie være med til at udvikle, integrere og drifte IT-løsninger, der gør en forskel for familier, børn, unge og ældre i sorg?
I Det Nationale Sorgcenter søger vi en ny kollega, der brænder for databaser, programmering og systemudvikling – og som samtidig kan tænke i sikkerhed, drift og forretningsbehov.
Vi arbejder med ambitionen om at omsætte digitale muligheder til meningsfulde og værdiskabende løsninger, der styrker organisationens samlede virke – og nu har vi brug for dig til at hjælpe os med at løfte vores digitale platforme og systemer til næste niveau.
Vi arbejder også med AI – herunder generative sprogmodeller – hvor det giver værdi, og vi anvender dem ansvarligt med høj standard for etik, sikkerhed og GDPR.
Vi forestiller os, at du enten er i slutningen af din uddannelse eller blev færdig for relativ kort tid siden og ønsker en rolle, hvor du både kan vokse fagligt og få ansvar fra dag ét.
Om stillingen
Som en del af vores IT- & Digitaliseringsteam vil du være med til at udvikle og optimere vores digitale platforme og interne systemer. Dine opgaver vil spænde fra at kode og integrere nye funktioner til at arbejde med databaser, sikkerhed og systemarkitektur i tæt samarbejde med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder med moderne udviklingsmetoder og værktøjer, og du vil få mulighed for at præge vores tekniske løsninger og bringe dine egne idéer i spil.
Du får også mulighed for at bruge AI-værktøjer (fx generative sprogmodeller) til at automatisere manuelle opgaver, styrke videndeling og forbedre brugeroplevelser – altid med fokus på sikkerhed, kvalitet og GDPR.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Design, implementering og optimering af databaser.
- Opbygning og vedligehold af datamodeller, dashboards og rapporter i Power BI (DAX, Power Query), herunder kvalitetssikring af data og dokumentation.
- Udvikling og tilpasning af softwareløsninger og integration mellem systemer (fx via API’er, scripts og webteknologier).
- Opsætning/automatisering af simple dataflows (fx fra API’er til datalagre).
- Deltagelse i kravspecifikation, analyse og design af IT-systemer.
- Afprøvning og implementering af AI-værktøjer (fx generative sprogmodeller) til intern support, dataarbejde og indholdsflows – med fokus på ansvarlig anvendelse.
- Bidrag til drift og vedligeholdelse af IT-infrastruktur og cloud-løsninger.
- Fokus på sikkerhed og compliance, herunder GDPR og informationssikkerhed.
Din profil
Vi leder efter en engageret medarbejder, der kan arbejde selvstændigt og som trives i tværfaglige samarbejder. Du behøver ikke at kunne alt fra starten – men du skal have lyst til at lære og mod på at kaste dig over nye teknologier.
Vi forestiller os, at du kunne have én af følgende uddannelsesbaggrunde:
- Datamatiker
- IT-teknolog eller IT-supporter med interesse for systemudvikling og databaser
- Eventuelt professionsbachelor i softwareudvikling eller anden kortere IT-uddannelse.
Vi ser gerne, at du har erfaring med eller lyst til at lære mere inden for:
- Databasedesign og integration (fx SQL Server).
- Programmering i fx Python, C#, JavaScript eller lignende sprog.
- Udvikling og tilpasning af softwareløsninger samt integration af systemer (fx via API’er, scripts og webteknologier)
- Data- og visualiseringsopgaver, fx i Power BI (DAX/Power Query), og gerne grundlæggende forståelse for datamodellering.
- Versionsstyring og agile metoder (Git, Scrum, Kanban).
- AI og generative sprogmodeller (fx OpenAI/Azure OpenAI), herunder prompt-design og ansvarlig brug i praksis.
Det er en fordel, hvis du også har snuset til – eller gerne vil lære om – fx:
- Cloud-løsninger (Azure, AWS).
- Netværk, servere eller DevOps.
- Administration af brugere og enheder (Microsoft 365/Entra ID, Intune) – opsætning af nye medarbejdere, tildeling af adgang/rettigheder og device management.
- Basal forståelse af HTML, CSS & Javascript
- Informationssikkerhed og GDPR.
Vi forventer som sagt ikke, at du kan det hele fra start – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig inden for feltet.
Vi tilbyder:
- Et meningsfyldt arbejde i en organisation, der skaber håb for mennesker, som har mistet eller lever med en alvorligt syge pårørende.
- Et arbejde, hvor du bliver en helt central medarbejder i vores team og hvor du vil få berøring med alle andre fagteams i organisationen.
- Gode muligheder for at tage ansvar og prøve kræfter med forskellige teknologier.
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at præge løsninger og arbejdsprocesser.
- Et engageret og samarbejdsorienteret team, der værdsætter videndeling og læring.
- En kultur, hvor vi ikke er bange for at lave fejl – vi bruger dem til at lære, dele viden og blive stærkere som team.
- Og ikke mindst, at du bliver en del af et team, hvor vi synes, at det er vigtigt, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Derudover har vi i teamet pt. et padelhold, der mødes og spiller samt en filmklub.
Stillingen er på fuld tid (37 timer), men vi er åbne for et lavere timetal, hvis du fx er i slutningen af studiet. Løn, pension og ansættelsesvilkår følger statens takster.
Vi ønsker at afspejle den mangfoldighed, vi møder i vores arbejde, og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering, handicap eller baggrund – til at søge stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Garcia, Chefkonsulent for IT- & Digitalisering, på jgs@sorgcenter.dk eller tlf. 29 333 763.